Having trouble reading this email? View it in your browser.

Syv gode år

FEHA Nyheder, 21. juni 2017



ko - syv fede år, web.jpg



Syv gode år

Branchen for "home appliances" har på globalt plan haft syv gode år i træk. 

Det beretter analysevirksomheden GfK, som følger industrien tæt. Væksten er trukket af Asien og andre udviklings-markeder. Men også i Europa (og i Danmark) har der siden 2010 været svag og senere nogen vækst.

Bibelstærke vil erindre, at Farao drømte om syv fede køer, der steg op af Nilen efterfulgt af syv magre - og at drømmen varslede misvækst.

Intet i det nuværende marked tyder på misvækst efter de gode år. Vi kan så langt øjet rækker kun se de fede køer. 

GfKs forventing er på globalt plan en vækst på 2-4% de kommende år inden for hvidevarer - og væksten vil være større i værdi end i antal solgte styk.

I det hjemlige marked ser det tilsvarende ud: 2017 er de første fire måneder ifølge FEHA's data startet med knap 5% vækst i værdi, 1% i styk, inden for afsætning af hvidevarer. Dette lægger sig på toppen af rekordåret 2016.

Den lave rente og det livlige boligmarked, incl. nybyggeri, trækker fortsat forbruget.

Lad os se, om ikke sommeren og efteråret fortsætter tendensen. 

God sommer, venlig hilsen  

Henrik Egede

Direktør
FEHA

Smart: Hvor mange sensorer?   

Smarte apparater ankommer før eller siden til vores bopæl.

Et godt spørgsmål er, om hvert apparat skal fødes med sensorer - eller forbrugeren kan styre de smarte apparater på anden vis. 

Jannick B. Pedersen fra Dare Disrupt, der til FEHA's årsmøde underholdt om de kommende 50 års hvidevarer, har i sit videre arbejde fundet denne film om "single sensors", som han gerne deler med branchen og interessenter.



Energimærket virker         

Støvsugere fik energimærker i januar 2015 - og på godt to år har energimærkerne haft stor effekt på afsætningen.

Siden 2015 er andelen af støvsugere solgt i bedste energiklasse (A) steget fra 26% i 2015 til 58% i 2017.

Støvsugerne får i øvrigt nyt energimærke pr. 1. september, hvorefter bedste klasse bliver A+++ og dårligste D.  
   

Messetid: Formland og IFA  
                 

Bag sommeren venter messer for industriens produkter.

På Formland i Herning vil et antal FEHA-medlemmer igen i år været aktive med afsætning af små-apparater til detailhandelen. Formland åbner torsdag den 16. august.

På IFA i Berlin, åbner 1. september, vil branchen på globalt plan samles med samme formål.

Mere om de to messer i FEHA's nyhedsmail og Hvidvare-Nyt i august. For konkret information kan pressen kontakte FEHA for overblik over udstillere mv. 


Vægt i køkkenmaskinen           

Innovation inden for små husholdningsapparater handler ofte om nye kombinationer.  

Bosch giver fx. hjemmebagerne en ekstra lille funktionalitet i den nye version af OPTIMUM køkkenmaskinen: indbygget vægt.

Vægten vejer ingredienserne direkte i skålen, så forbrugeren altid er klar over, hvor meget der arbejdes med.    


 

FEHA


Foreningen af producenter og importører af elektriske husholdningsapparater.


Kontakt


Sonja Bjaaland
sb@feha.dk
Tlf. 33 36 91 93

Henrik Egede
he@feha.dk
Tlf. 33 36 91 92

Web: www.feha.dk

 You have received this message because you are subscribed to FEHA Nyhedsmail

Unsubscribe | To contact us please email he@feha.com

FEHA, Tuborgvej 5, 2900  Hellerup