Having trouble reading this email? View it in your browser.

IFA: Nye pejlemærker

FEHA Nyheder, 8. september 2017



fyrtaarn, oddesund - web.jpg



IFA: Nye pejlemærker

IFA i Berlin 2017 er overstået.

Energimærker har i mange år været pejlemærket for forbrugerne - og for producenter i deres markedsføring.

I år var den retorik forstummet. Fordi ny energimærker snart erstatter de nuværende. 

I stedet blev der talt om bredt om ressourcer. Tid. Vand. Fødevarer. Data.

Hvidevarer og hjemmets elektronik kan i stadig højere grad hjælpe os med at "passe bedre på tingene". Ikke bare på energiforbruget.

Mieles nye "dialogovn" er et godt eksempel. Sparer tid, optimerer kvalitet. Bevarer proteiner mv. i fødevarer.

Samsungs nye vaskemaskine halverer tiden for vask. AEGs vaskemaskine blødgør vandet, så tøjet holder bedre. 

Siemens og LG har rense-produkter, der kan spare turen til renseriet.

Bosch og Grundig fremviste scannere, så vi ved, om æblet er friskt - og hvad pletten på skjorten mon er, så vi giver den korrekt behandling.

Væk fra den "ensidige snak om A+++". Henimod helhed. IFA 2017 viste logiske fornyelser af produkter, vi allerede kender. 

Forbrugeren skal fortsat pejle efter energimærket - og supplere med nye pejlemærker.

Venlig hilsen  

Henrik Egede

Direktør
FEHA

Dialog-ovn 

"Den største nyhed siden induktion". Sådan introducerede Miele den mest omtalte produktnyhed på IFA 2017.

Den nye "Dialoggarer" - oversat til dansk: dialog-ovn.

Ovnen går aktivt i dialog med de fødevarer, den skal behandle. Sæt kød, tomater og kartofler ind - og ovnen vil i en avanceret proces selv give fødevarerne den behandling, de kræver.  

Mieles eget trick var isblokken og fisken. Ind i ovnen med isen og fisken. Efter ti minutter kan det hele tages ud. Isblokken er intakt, minus 8 grader. Fisken tilberedt - 56 grader. Voila.
 


En sniffer         

Nyeste produkt til det smarte hjem er en scanner, som kan "sniffe" sig frem til, om fødevarer er friske - eller om pletten på skjorten virkelig er olie.

Bosch og Siemens havde begge en sådan håndholdt scanner - X-Spect - som prototype. X-Spect kan anvendes både på fødevarer og materialer.  

Grundig fremviste et køleskab med indbygget "madsniffer" - udfra samme ide: hurtig analyse af, at kødet eller fisken er frisk eller ej.

Grundigs køleskab med indbygget snif ventes på markedet i 2018.  


Philips: fokus på sundhedsdata     
                 

Philips stod for IFA 2017 key-note tale - og den handlede om virksomhedens forvandling fra producent af mangfoldig elektronik til en fokuseret, data-dreven spiller inden for personlig sundhed.

Egbert van Acht fra Philips fremhævede den globale udfordring, at mere end 2 mia. mennesker i 2050 vil være over 60 år gamle - og dermed "dyre" i drift for fremtidens sundhedsvæsen. 

Philips vision er, at data - delt mellem forbrugerne og sundhedssystemet - er nøglen til bedre og mere omkostningseffektiv sundhed.

Blandt flere nye produkter viste Philips Care Orchestrator, der med data fra tusindvis af patienter optimerer behandlingen for mennesker med dårligt åndedræt og søvnudfordringer.   

Træk service fra            

De politiske forhandlinger om fremtidens håndværkerfradrag går i gang nu.

FEHA har et klart indspil, som er cirkulær økonomi i praksis: danskerne skal kunne trække lønudgiften til serviceteknikere på bl. a. hvidevarer fra. Ligesom svenskerne kan det. 

Professionel service sikrer, at apparaterne holder længere. Dette er til gavn for forbrugere og miljø - så længe apparaterne er energieffektive mv. 

FEHA har taget kontakt til samtlige partiers skatteordførere om forslaget, som kan ses på www.feha.dk  
  


 

FEHA


Foreningen af producenter og importører af elektriske husholdningsapparater.


Kontakt


Sonja Bjaaland
sb@feha.dk
Tlf. 33 36 91 93

Henrik Egede
he@feha.dk
Tlf. 33 36 91 92

Web: www.feha.dk

 You have received this message because you are subscribed to FEHA Nyhedsmail

Unsubscribe | To contact us please email he@feha.com

FEHA, Tuborgvej 5, 2900  Hellerup